Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
O-snakmenu

Velkommen til O-snak !

På denne side skrives der om alt muligt, altså ikke kun orientering.
Er dit indlæg af mere saglig karakter opfordres du til at skrive dit indlæg på Forumet.

Skriv et indlæg

Søg i O-snak:



Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.




Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
O-snakken
 
 ! 
 De seneste 1 indlæg, i omvendt kronologisk rækkefølge:

 Filtreret til 'Bag facaden Afsnit 3' (1 indlæg)
Emne: Bag facaden Afsnit 3
Navn: Ikke et offerTid: 18.12.2019 19:05
En andet fremherskende karaktertræk ved LL's ledelses- og kommunikationsstil har været forfaldenheden til at ville stille sig selv i et gunstigt lys ved enten at tage æren for andres præstationer eller at nedgøre andre. Dette har givetvis forblændet nogen, mens det for andre har været tåkrummende pinligt at bevidne. Eksemplerne er talrige, lad os tage nogle stykker. Én af hans ofte gentagne anekdoter er historien om hvordan at han tog på studietur til Finland hos Olli-Pekka Kärkkainen (foregangsmanden bag opbyggelsen af det professionelle setup for dansk eliteorientering) og at hans konklusion var at 'han/de ikke kunne lære ham noget'. LL påtog sig tilsvarende gerne æren for indførelsen af individualiserede træningsplaner og løberopfølgning (har været praktiseret af samtlige DOFs landstrænere siden OP), for langvarige (3-ugers) mesterskabsterrænspecifikke træningslejre (også OPs opfindelse), for disciplinspecialisering, orienteringsmetode og præstationskontrol (Jakob Ødums tiltag), for særskilt dameløberudvikling og systematisk vidensdeling (Bjarne Hoffmans værk), for tydeliggørelse af præstationskrav og forventninger (Mads Ingvardsens tiltag), og man kunne blive ved. Altsammen med det slet skjulte motiv at ville fremmane et billede af sig selv som den store trænerkapacitet.
Problemet var bare at alle de smukke lånte fjer og principper, som nedfældet i Eliteudvalgs-handleplaner og TD-samarbejdsaftaler ('masterplaner'), ikke var forankret i nogen stærk faglighed hos LL og derfor kom til at stå i skærende kontrast til den daglige virkelighed for løberne. (Papir er taknemmeligt). Dette kom i særlig grad til udtryk når der skulle foretages orienteringstekniske og -taktiske terrænanalyser (for skov-disciplinerne) hvor det ofte stod tydeligt at det eliteorienteringsfaglige erfaringsfundament var foruroligende mangelfuldt.
Dette er med al sandsynlighed også den bagvedliggende forklaring på at LL valgte at lægge sit og elitecenterets hovedfokus på sprintdistancerne. Sprintdisciplinen udmærker sig nemlig ved at analysen groft sagt kan koges ned til til at måle længden på de enkelte vejvalgsmuligheder, suppleret med generelle erfaringer omkring omkostningerne ved retningsskift og trappeløb. (Derudover kan man med sprinten få succes ved at investere en masse energi i at 'gøre det ukendte kendt' gennem studier af satellit-fotos, skråfotos og gadeplansfotos. Noget som Tue Lassen og Søren Bobach var de første til at demonstrere med stor succes ved VM i Venedig).

 Skriv et indlæg

 Vis alle (uden filter)