Felter mærket med * skal angives.

Emne: *
Besked: *
vis indlæg formatteret   |  (brug [] i stedet for <> til at formattere med HTML) Du svarer på: En andet fremherskende karaktertræk ved LL's ledelses- og kommunikationsstil har været forfaldenheden til at ville stille sig selv i et gunstigt lys ved enten at tage æren for andres præstationer eller at nedgøre andre. Dette har givetvis forblændet nogen, mens det for andre har været tåkrummende pinligt at bevidne. Eksemplerne er talrige, lad os tage nogle stykker. Én af hans ofte gentagne anekdoter er historien om hvordan at han tog på studietur til Finland hos Olli-Pekka Kärkkainen (foregangsmanden bag opbyggelsen af det professionelle setup for dansk eliteorientering) og at hans konklusion var at 'han/de ikke kunne lære ham noget'. LL påtog sig tilsvarende gerne æren for indførelsen af individualiserede træningsplaner og løberopfølgning (har været praktiseret af samtlige DOFs landstrænere siden OP), for langvarige (3-ugers) mesterskabsterrænspecifikke træningslejre (også OPs opfindelse), for disciplinspecialisering, orienteringsmetode og præstationskontrol (Jakob Ødums tiltag), for særskilt dameløberudvikling og systematisk vidensdeling (Bjarne Hoffmans værk), for tydeliggørelse af præstationskrav og forventninger (Mads Ingvardsens tiltag), og man kunne blive ved. Altsammen med det slet skjulte motiv at ville fremmane et billede af sig selv som den store trænerkapacitet. Problemet var bare at alle de smukke lånte fjer og principper, som nedfældet i Eliteudvalgs-handleplaner og TD-samarbejdsaftaler ('masterplaner'), ikke var forankret i nogen stærk faglighed hos LL og derfor kom til at stå i skærende kontrast til den daglige virkelighed for løberne. (Papir er taknemmeligt). Dette kom i særlig grad til udtryk når der skulle foretages orienteringstekniske og -taktiske terrænanalyser (for skov-disciplinerne) hvor det ofte stod tydeligt at det eliteorienteringsfaglige erfaringsfundament var foruroligende mangelfuldt. Dette er med al sandsynlighed også den bagvedliggende forklaring på at LL valgte at lægge sit og elitecenterets hovedfokus på sprintdistancerne. Sprintdisciplinen udmærker sig nemlig ved at analysen groft sagt kan koges ned til til at måle længden på de enkelte vejvalgsmuligheder, suppleret med generelle erfaringer omkring omkostningerne ved retningsskift og trappeløb. (Derudover kan man med sprinten få succes ved at investere en masse energi i at 'gøre det ukendte kendt' gennem studier af satellit-fotos, skråfotos og gadeplansfotos. Noget som Tue Lassen og Søren Bobach var de første til at demonstrere med stor succes ved VM i Venedig).
Dit navn/alias: *
Din e-mailadresse:

Bemærk venligst, at alle indlæg logges, hvilket vil sige at webmaster ved hvem du er, selvom du vælger at optræde anonymt.

For at beskytte mod misbrug af denne side til f.eks SPAM er det nødvendigt at indtaste følgende kodeord præcist nedenfor: qecugofaff

Brug o-snakken med omtanke! Du opfordres selvfølgelig til at stå ved din mening ved at bruge dit rigtige navn når du skriver indlæg, men det er også tilladt at ytre sig uden at andre ved hvem man er. Her gælder de nomale regler for pli, for eksempel ingen ubegrundede personangreb. Indlæg skrevet i reklameøjemed toleres heller ikke. Læs i øvrigt vore Policy.