Indhold

Forsiden
Forumet
O-snak
Software
Træningsdagbog

Om Orientering.dk
Kontakt os
Forummenu

Velkommen til Forum !

Her diskuteres orientering, på både godt og ondt. Alle indlæg har noget med orientering at gøre.
Indlæg uden orienterings-tilknytning er du velkommen at skrive under O-snak.

Start en ny tråd

Se alle tråde


Mener du, at der er et indlæg som burde fjernes? Send en mail til
- skriv hvilket indlæg det drejer sig om (dato og tid for indlægget) samt en grund til hvorfor du mener at indlægget skal fjernes.





Orienteering, map, compass, running, outdoor, fitness, cross-country skiing, mountainbike, mtb, orientering, kort, kompas, løb
Forum
 
Den elektroniske træningsdagbog
 
Kent Kragh-Hansen2001-11-06 08:21:32

Foranlediget af en diskussion vi har haft i O-snak er her et indlæg som omhandler VÆGTNING AF TRÆNING og KVALITETS- kontra KVANTITETSTRÆNING:

Den elektroniske træningsdagbog, som kan downloades her fra hjemmesiden, er god, men den kunne måske suppleres med en vægtet sammentælling af den ugentlige/månedlige træning.

Min pointe er den, at man skal kunne slynge et mere sigende tal ud når gutterne spørger om, hvor meget man har trænet. Hvis man blot siger f.eks. 5 timer kan det være både 5 t. svømning og 5 t. bakkeintervaller, hvilket jo ikke er helt det samme vel ?

Jeg synes således, at man bør multiplicere træningstiden i de forskellige træningskategorier (lav, moderat, høj, maks, styrketr., alt.tr.) med forskellige faktorer, og så naturligvis addere produkterne på uge/måneds/årsbasis.

Et eksempel:
05.11.2001: 0.45 lav x faktor 0,7 = 32
06.11.2001: 0.30 høj x faktor 1,3 = 39
07.11.2001: 0.15 styrke x faktor 2 = 30
08.11.2001: 1.30 moderat x faktor 1 = 90
09.11.2001: 1.00 cykling x faktor 0,5= 30
10.11.2001: 0.30 moderat x 1 = 30
11.11.2001: 1.30 høj x 1,3 = 117

I alt 368 træningsenheder denne uge.

Faktor 1 bør for mig at se være moderat træning, da det vel er det vi primært træner dvs. én træningsenhed svarer til 1 min. moderat løbning.

Jeg mener ikke, at forslaget skal erstatte nogen del af den nuværende træningsdagbog, men alene lægges ind som en yderligere ingrediens, så det bliver lettere at sammenligne både med andre personer og med andre perioders træning.

Forslaget kunne have yderligere en gavnlig effekt, idet det kunne animere folk til at være mere opmærksomme på kvalitet og ikke kun fiksere på kvantitet. Det er mit indtryk, at folk igennem de seneste mange år har løbet alt for mange "meningsløse kilometer", fordi det bare drejede sig om at få nogle timer i træningsdagbogen. Dermed være ikke sagt, at man ikke skal løbe lange forholdsvis rolige ture - man skal bare være opmærksom på HVAD man træner på de forskellige træningspas. F.eks. er det mit postulat, at man vil få mere ud af at løbe 7 timers kvalitetstræning en uge end at løbe 7 dage, 2 x 1 time med lav intensitet - altså det dobbelte i timer. Sidstnævnte er kun et eksempel, idet jeg ikke her har forholdt mit til, at der kan være forskellige træningsperioder på året - så overfald mig nu ikke med, at "det kommer an på tidspunktet på året"...... Jeg vil iøvrigt også fastholde, at det i en "grundtræningsperiode" ville være bedre at veksle mellem f.eks. 2 og 1 times ture i moderat tempo end 7x2x1 t. lavintensitet.

Skriv et indlæg

Du svarer på indlæg fra KKH (2001-11-07 09:53:51)

" OK - far ! "

Annuller

Navn:
E-mail:  
Indlæg

For at beskytte mod SPAM skal du indtaste qecugofaff i feltet nedenfor:

Indlæg

webmaster2018-10-22 22:50:06 | #10
svar på indlæg fra Kent Kragh-Hansen 2001-11-06 08:21:32Besvar

2019-udgaven af Excel-træningsdagbogen klar

For 20. år (!) kan du nu downloade en opdateret version af træningsdagbogen til Excel.

Som noget nyt, så løber den nye dagbog over 14 måneder (1/11 2018 - 31/12 2019). Vi gør det sådan i 2019, således at vi fra 2020 vil følge kalenderåret, og ikke længere den gamle norske o-kalender. Vi håber at I tager godt imod det!

Dagbogen kan hentes fra følgende side:
http://orientering.dk/tdb

webmaster2013-10-20 22:12:38 | #9
svar på indlæg fra Kent Kragh-Hansen 2001-11-06 08:21:32Besvar

2014-udgaven af Excel-træningsdagbogen klar.

Nu er der kun cirka to uger til træningsdagbogsnytårsaften. Traditioner er der mange af omkring nytårsaften og én af dem er en opdateret version af træningsdagbogen til Excel. Den er nu klar og kan hentes fra følgende side:

http://www.orientering.dk/tdb/

KKH2001-11-08 12:40:10 | #8
svar på indlæg fra Kent Kragh-Hansen 2001-11-06 08:21:32Besvar

Jtwoman, det var da pokkers til god hukommelse du har ! Jeg anvendte netop km.ækvivalenter, der jo teoretisk svarer til de minutækvivalenter jeg nu lægger op til. Km.ækvivalenterne er dog i modsætning til minutterne i sig selv udtryk for et produkt af intensitet og tid - problemet er bare, at man ved km.æ. skal vægte for underlag (eks. O-løb).

Det sidste var dog ikke noget problem for mig, da jeg jo altid bare løb én tur om Bygholm sø ... ALDRIG to, for så kunne jeg ikke holde intensiteten oppe (medmindre der blev indlagt lidt faktor6-træning undervejs). Hvad kunne det ikke være blevet til hvis jeg havde løbet to .....og så bommede jeg jo også altid så meget undtagen når jeg vandt !

JtM2001-11-08 11:45:36 | #7
svar på indlæg fra Kent Kragh-Hansen 2001-11-06 08:21:32Besvar

KKH, var det forresten ikke dig som brugte "kilometerækvivalenter" dengang du trænede? Var det ikke sådan, at dine 2 runder om Bygholm Sø ikke figurerede som 14 km, men som 14 km x en faktor afhængig af tempoet? Hvordan er sammenhængen mellem det du anvendte dengang og det du foreslår nu?

Og så er det i øvrigt pissesjovt, at du, som varm tilhænger af at kunne sammenligne træning på tværs af individer, som den eneste anvendte "kilometerækvivalenter", så det var umuligt at sammenligne træning med dig. Hypocrite?

JtM

KKH2001-11-07 09:53:51 | #6
svar på indlæg fra Kent Kragh-Hansen 2001-11-06 08:21:32Besvar

OK - far !

JtM2001-11-07 07:49:49 | #5
svar på indlæg fra Kent Kragh-Hansen 2001-11-06 08:21:32Besvar

pj: Man skal ikke smide om sig med geologiske fragmenter, når man selv har et transvisibelt domicil....

pj2001-11-06 22:30:25 | #4
svar på indlæg fra Kent Kragh-Hansen 2001-11-06 08:21:32Besvar

Stop nu, KKH. Du er snart H40.

KKH2001-11-06 15:19:39 | #3
svar på indlæg fra Kent Kragh-Hansen 2001-11-06 08:21:32Besvar

THN: man kunne også sige, at man så skulle træne uendeligt meget !!

Thomas HN2001-11-06 12:17:05 | #2
svar på indlæg fra Kent Kragh-Hansen 2001-11-06 08:21:32Besvar

Kan man ikke bare have faktor 0 på det hele. Så slipper man for at træne?